Indimellem skyller de mærkeligste væsner op på strandene. Dyr med horn i panden eller stødtænder, lang pels og luffer. Ukendte næbhvaler eller nye dyrearter? Havet er stadig fuld af overraskelser. For sidste gang denne sæson er vi i vandet – med Kolossale Claude, Monster-Marvin og de andre søslanger.
Læs også bogen ”Fra sabelkatte til levende drager”. Den finder du på biblioteket, online og hos din boghandler.
Flyveøgler på himlen over Texas, overlevende dinosaurer i Afrikas sumpe og sorte pantere i udkanten af de europæiske storbyer. Kan det virkelig passe? Hvert år fortæller mennesker om mødet med mystiske dyr, der enten ikke burde leve i det område, hvor de ses, eller dyr, der burde være uddøde for længst. Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, de mystiske dyr.