🐢🐢 Dyr med flere hoveder findes.
Der er dog ingen (kendte) arter der har to hoveder som standart, men som fødselsdeformitet findes det – hos dyr som hos mennesker. Men visse dyr er mere tilbøjelige til at føde tohovedet unger.
Den 3. september 1997 så den tohovedede skildpadde Janus nemlig dagens lys.
Janus er naturligvis opkaldt efter den romerske gud Janus med sine to ansigter. Ansigterne er placeret så Janus både kan se forud og bagud i tiden. Han kan se en sag fra to sider – han er objektiv og uvildig.
Om Janus-skildpadde også kan det og er det, må stå hen i det uvisse, men de tohovedede skildpadder findes altså.
Tohovedede skildpadder er ikke særlig overlevelsesegnede i naturen.
Janus der i 2022 fyldte et kvart århundrede ville aldrig have opnået den alder i naturen da skildpadder med flere hoveder ofte ikke kan trække begge hoveder i skjul i skallen, og det gør jo livet noget farligt for en skildpadde der ikke sådan kan tage benene på nakken og bene af.
Interessant nok har den flerhovedede skildpadde tydeligvis to forskellige personligheder. Det højre hoved er nysgerrigt og virker en del kvikkere end det venstre. Det venstre hoved er en del mere passivt og interesserer sig mest for at spise.
De to hoveder er heller ikke altid enige fx om hvilken vej som skildpadden skal gå. Det fortæller dyrepasser for skildpadden Angelica Bourgoin til Reuters.
Skildpadden har for øvrigt to sæt lunger og to hjerter og forventes at leve mange år endnu på Museum hvor han blev født i 1997.
I Danmark så sådan en skildpadde dagens lys i 2014, som man kan læse i artiklen: https://www.nyheder.dk/nyheder/verdenssensation-i-danmark-skildpadde-fodt-med-to-hoveder/943360