Velkommen tilbage til anden del af minitemaet om de store fisk, havdyr og søslanger, set gennem tiden. Jeg hedder Mikala Rosenkilde og skal være din vært i denne omgang søslanger og havuhyrer.
Ningen er et af de nyere kryptozoologiske væsner. Det er et havmonster der muligvis lever under isen ved Antarktis, muligvis mest på internettet.
Loch Ness-uhyret skuffer aldrig. Vi kigger på de seneste års iagttagelser.
Apropos Nessie – Vidste du at Englands tidligere premierminister Margaret Thatcher gik på jagt efter hende? Fordi der kom en henvendelse fra den svenske regering. Søslange-jagten kom også den amerikanske præsident Ronald Reagan for øre. Hør mere i en ny episode af ”De mystiske dyr”.
Læs også bogen ”Fra sabelkatte til levende drager”. Den finder du på biblioteket, online og hos din boghandler.
Flyveøgler på himlen over Texas, overlevende dinosaurer i Afrikas sumpe og sorte pantere i udkanten af de europæiske storbyer. Kan det virkelig passe? Hvert år fortæller mennesker om mødet med mystiske dyr, der enten ikke burde leve i det område, hvor de ses, eller dyr, der burde være uddøde for længst. Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, de mystiske dyr.