Der går mere end et par historier om “gigantiske dinosaurer”, der strejfer omkring i Australien. Men også andre dyr, der heller ikke rigtig har en god forklaring, ses ind imellem i de øde egne af kontinentet. Australien har i alt 134 millioner hektar skov, hvilket svarer til 17 % af Australiens landareal. Australien har lige omkring 3 % af verdens skovareal, og globalt set har kontinentet verdens syvende største skovareal. Læg dertil søer, laguner og endnu flere vandområder hvor store, uidentificerede dyr måske kunne gemme sig og overleve. Et af dyrene er Bunyip: ”Bunyip ligner en mellemting mellem en fugl og en alligator. Den har et hoved som en emu, med et lang næb. Dens krop og ben minder om alligatorens. Bagbenene er bemærkelsesværdig tykke og stærke, og forbenene er en del længere, men meget muskuløse. Dens fødder er udstyret med lange kløer, men lokale fortæller, den kvæler sit bytte, som en kvælerslange. Når dyret er i vandet, svømmer den som en frø, og når den er på land, går den på bagbenene med hovedet oprejst. Den er omkring 3 meter i højden, når den går oprejst.”

Læs også bogen ”Fra sabelkatte til levende drager”. Den finder du på biblioteket, online og hos din boghandler.

Flyveøgler på himlen over Texas, overlevende dinosaurer i Afrikas sumpe og sorte pantere i udkanten af de europæiske storbyer. Kan det virkelig passe? Hvert år fortæller mennesker om mødet med mystiske dyr, der enten ikke burde leve i det område, hvor de ses, eller dyr, der burde være uddøde for længst. Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, de mystiske dyr.